Facilitering og Proces

Facilitering og facilitatorrollen

Facilitering har rod i det latinske facilis, som betyder at lette – og facilitering medfører, at man fremmer mødets/processens resultat.

 

I takt med, at der stilles krav til håndtering af stadigt mere komplekst samarbejde – både på tværs i organisationer/virksomheder og mellem disse, stilles der samtidigt krav om en mere kompetent håndtering af processen. Facilitering rummer elementer af både ledelse, undervisning og involvering/medindflydelse og er et effektivt element, når grupper skal arbejde sammen mod et fælles mål.

 

Facilitatoren er omdrejningspunktet, når der skal skabes motivation, styring samt commitment og ejerskab – og ikke mindst vigtig, når der skal skabes relationer og dynamik på tværs af afdelinger, fagområder eller medarbejdergrupper (f.eks. det forebyggende tværfaglige samarbejde i kommunerne eller innovationsarbejde på tværs af sektorer/business units).

 

Vores erfaring med facilitering og facilitatorrollen hjælper organisationer videre, fordi de involverede opnår en bevidsthed omkring vigtigheden af

  • at fastholde mødets mål/fokus
  • at adskille indhold og proces
  • en gennemtænkt og effektiv tilrettelæggelse
  • at sætte roller, erfaringer og kompetencer i spil
  • at forstå forskellige typer mennesker og deres præferencer
  • at motivere, skabe dynamik og mulighed for refleksion
  • at skabe tillidsvækkende rammer og få deltagerne til at føle sig i trygge hænder
  • at forstå samt håndtere vanskelige situationer og konflikter

 

Vi kan hjælpe med til at skabe den rette bevidsthed omkring facilitering og facilitatorrollen uanset, om du vil få jeres netværk til at køre bedre, gøre dine møder mere effektive, skabe mere videndeling eller står over for at arrangere en konference, hvor deltagerne skal være aktive. Afhængigt af jeres behov tilrettelægger vi både korte sparringsforløb og længerevarende uddannelsesforløb. 

 

Processer

De fleste af de forløb, som vi indgår i, indeholder et stort proceselement uanset om der er tale om strategier, evalueringsforløb eller analyseopgaver. Vores erfaring er, at gode resultater ofte er fremsprunget af gennemsigtige, konstruktive og involverende procesforløb, også selvom det kan være store og alvorlige udfordringer, der er på dagsordenen.

Enhver udvikling fordrer et godt udviklingsmiljø. Vi kan hjælpe med til at finde fodfæste efter eksempelvis store organisationstilpasninger, hvor mange skifter funktion, arbejdssted eller må forlade arbejdspladsen. Her har vi fokus på, at medarbejdere og ledelse sammen finder de kerneværdier og kerneydelser, som skal være fremadrettede fokusområder og den løftestang, der hurtigst får organisationen til at fungere optimalt igen.

Forståelsen for mennesket i organisationen er en af hjørnestenene i den måde vi tænker processer på. Som proceskonsulent hjælper vi med at skabe klare mål for projektet, sikre at det spiller effektivt sammen med andre sideløbende projekter, og vi faciliterer at brugere får ejerskab til projektet og dets resultater.

Vi tilbyder f.eks.:

  • at være sparringspartner fra et udviklingsforløbs startfase (f.eks. med til at gøre projektets mål tydelige, fastlægge tidsplaner/milepæle, afklare involvering og proces)
  • at være koordinator for f.eks. styregrupper eller sparringspartner for interne projektledere i et procesforløb
  • at afholde workshops, seminarer eller caféarrangementer til idéudvikling, vidensindsamling eller indledning/afslutning på forløb
  • at give sparring på og udarbejde produkter, f.eks. delrapporter, notater, nyhedsbreve eller anden kommunikation.

Projektudarbejdelse

Pythea har bred erfaring med projektarbejde fra idéfase til evaluering. Vi kan godt lide at være kreative og tænke helhedsorienteret med, når spændende projekter skal udformes og opkvalificeres. Som et led heri indgår overvejelserne om at afsøge national pulje-/projektfinansiering eller internationale mulighed for ekstern finansiering.

Vi udfører bl.a.

  • Idé-genereringFundraising – afsøgning af finansieringskilder
  • Projektbeskrivelser
  • Projektledelse/-styring
  • Evaluering

 

Kontakt os, hvis du har en god idé.

Lean i administration og service

LEAN i administration og service adskiller sig fra klassisk produktionsoptimering ved at det i langt højere grad gennemføres sammen med medarbejderne med det perspektiv, at ændringer i arbejdsform mv. foretages gennem dialog og i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

 

Vore ydelser omfatter bl.a.:

 

  • Tilrettelæggelse og gennemførelse at leanprojekter
  • Træning i brug af Lean-værktøjer
  • Udvikling af en Lean-ledelse samt lean-organisering/netværk til at understøtte de forandringer, som initieres.
  • Sammensætning af de værktøjer, som passer den enkelte organisation på forskellige tidspunkter i et Lean-forløb.
  • Implementering af målstyring og planlægningsværktøjer mhp. løbende evaluering af effekten ved forandringer.
Pythea • Nyvej 10 • 9500 Hobro • tlf. 98520061 • Kontakt os via email

"Som sparringspartner var der rigtig god forståelse for det politiske miljø, for de organisatoriske sammenhænge der spiller ind, samt for de forskellige grupper af personer der indgår i en sådan proces."

Direktør i kommune i Sønderjylland