|
Udviklingskonsulent Kristian Larsen, Herlev Kommune og konsulent Lone Thomsen, EKL CONSULT (Etik, Kvalitet og Ledelse) fortæller her, hvordan historiefortælling kan bruges som metode i værdibaseret ledelse og samarbejde.
Artiklen har været trykt i LederForum, nr. 5, 2002 og i bladet for Offentlige Topledere, 2. kvartal 2002
Historiefortælling eller storytelling, som metoden også kaldes, er meget oppe i tiden. Men hvad går det ud på, og hvorfor bliver historiefortælling i stigende grad anvendt som et led i organisationsudvikling og i forståelse af, hvad der er vigtigt i en organisation?
Hvad giver en fortælling?
Gennem vores fortællinger giver vi billeder af hinanden og vores verden. Historiefortælleren siger med sine iagttagelser og vurderinger noget om sig selv og sin virkelighed. Historiefortællinger fortæller altså om identiteter, følelser og holdninger.
Historiefortællinger er en ligeværdig måde at kommunikere på. En fortælling beskriver et hændelsesforløb, sådan som det blev oplevet af fortælleren. Det er ikke en analyse, som betjener sig af et indlært teoriapparat. Det er derfor nemt for mange at være med. Fortælleformen kan overkomme sproglige og uddannelsesmæssige barrierer, fordi fortællingen rummer begreber fra hverdagen.
Historiefortællinger vedkommer og engagerer nemt andre mennesker, fordi de skaber billeder, lyde og følelser hos lytteren. Vores genkendelse og fantasi hjælper os til at forstå meningen med fortællingen.
Det er vigtigt, at en fortælling er sat sammen på en måde, så den giver mening. Hvis den har en rød tråd, kan vi som regel forstå den, også selvom den foregår i en meget fremmed sammenhæng.
Det betyder ikke, at vi alle får det samme ud af en historiefortælling. En vigtig pointe ved fortællinger er netop, at vi fortolker dem forskelligt. Fortællinger har en åben karakter, som giver dem dynamik. Dermed er de et godt udgangspunkt for dialog og forståelse.
Fortællinger, værdier og identitet
Gennem fortællinger skaber vi mening individuelt og i fællesskab med andre. Vi får noget at forstå os selv i forhold til. En fortælling indeholder fortolkninger af virkeligheden, så vi kan vurdere og sammen nå frem til, hvad der er rigtigt og forkert – hvad vi ønsker af fremtiden.
Virkeligheden er som folk ser og taler om den. Hvis folk ændrer deres måde at se på og tale om virkeligheden, så ændrer de også virkeligheden!
Fortællinger er derfor også en god måde at tilegne sig værdier på. En hjemmehjælper, der fortæller en historie om, hvordan hun skaber nærvær i mødet med den ældre, formulerer automatisk sin forståelse af værdien ”nærvær” og giver eksempler på den.
Det bliver tydeligt for tilhørerne, hvad hjemmehjælperen mener, og de kan tage hendes opfattelse til sig, moderere den eller være uenige. Alle parter får sat værdien i forhold til deres egen begrebsverden, og bliver dermed godt kendt med værdien.
Værdierne giver os handlekraft, for de udtrykker hvad organisationen lægger vægt på. Hjemmehjælperens fortælling siger, at ”nærvær” er vigtigt i arbejdet, og giver dermed en brik til billedet af organisationen, hun arbejder i.
Værdigrundlaget er organisationens fælles fortælling!
Med andre ord kan organisationen med fortællinger skabe fælles forståelse om værdier og identitet, så de ansatte har et fælles fundament. Derfor kan fortællinger bruges til at udvikle moderne ledelse og samarbejde.
Få styr på etiske dilemmaer
Ofte står en organisation i såkaldte etiske dilemmaer, dvs. svære valg, hvor to eller flere moralske krav er i modstrid med hinanden. Det betyder, at uanset hvilket valg organisationen træffer, vil den handle imod værdier, organisationen lægger vægt på. Løsningen vil derfor ikke føles tilfredsstillende.
Et brugbart redskab i etiske dilemmaer er metoden identificering-vurdering-valg, hvor historiefortælling er en væsentlig del af identificeringen.
Identificeringen er at afgrænse og præcisere problemet. Det sker via fortællinger, som synliggør, hvem der er involveret i dilemmaet, hvad skete der mv.
Vurderingen handler om at relatere fortællingerne og dermed problemet til organisationens værdigrundlag. Hvilke værdier er i spil, og på hvilken måde kommer de i konflikt med hinanden?
Valget handler om at træffe beslutninger. Når det etiske dilemma er identificeret og relateret til organisationens værdigrundlag, er det muligt at vurdere forskellige handlingsmuligheder og de konsekvenser, handlingsmulighederne vil medføre. Det er nu muligt at vælge den handling, der bedst imødekommer værdier, ønsker, rettigheder mv.
Herlev Kommune arbejder værdibaseret gennem bl.a. historiefortællinger
På ældreområdet i Herlev Kommune er der i 2001 udarbejdet et fælles værdigrundlag i en proces med primært medarbejdere og borgere. På en række møder i no-vember 2001 har samtlige 350 medarbejdere arbejdet med et udkast til værdigrundlaget, og har herigennem fået et indgående kendskab til værdierne. Det skete bl.a. ved, at medarbejderne fortalte episoder og hændelser fra deres hverdag. Derefter relaterede de sammen med kolleger fortællingerne til værdigrundlaget.
Medarbejderne har givet udtryk for, at historiefortællingerne har givet et godt udgangspunkt for at forstå værdigrundlaget, samt at de derved har fået et godt indblik i, hvordan værdierne kan bruges som rettesnor i praksis.
En fortælling fra praksis – set i relation til værdier
Hvordan kan en fortælling sættes i forhold til et værdigrundlag, så fortællingen skaber forståelse for værdierne? Det giver det følgende eksempel et bud på.
I kantinen på et plejecenter kommer en råbende beboer farende hen mod medarbejderen ved kassen. Han er vred over valget af dagens ret, som han ikke bryder sig om.
Flere beboere forlader kantinekøen på grund af mandens truende adfærd, nogle bliver stående, men begynder at græde. Kantinemed-arbejderen er nødt til at tale med store bogstaver for at få den højtråbende beboer dysset ned.
Kantinemedarbejderen har i situationen svært ved at imødekomme værdien i værdigrundlaget, der hedder ”respekt og dialog”, fordi den råbende beboer er svær at få kontakt med. Samtidig vil hun også gerne vise respekt over-for de ventende i kantinekøen.
Det lykkes bedre at opfylde værdien om ”nærhed og kvalitet”, idet hun både formår at dysse manden ned, og samtidig berolige beboerne i køen. Efterfølgende tager hun sammen med sin leder en samtale med manden, for at se om de kan forebygge, at situationen opstår igen.
Tips - sådan kan du gøre
Som et led i at arbejde værdibaseret ud fra historiefortælling, brugte Herlev Kommune processen ”De fem trin”. ”De fem trin” giver forståelse for organisationens værdier og skaber identitet ud fra historiefortælling.
Trin 1: Medarbejderne tænker på forhånd over en historie/ fortælling/ episode fra deres hverdag, samt forsøger at se den i forhold til værdigrundlaget. Hvilke værdier er i spil?
Trin 2: På et fælles møde med ca. 20 medarbejdere deles medarbejderne op i grupper på 5. I de små grupper gengiver medarbejderne deres fortællinger og vurderet dem i forhold til værdigrundlaget.
Trin 3: Den enkelte gruppe vælger én historiefortælling ud.
Trin 4: Gruppen drøfter den valgte fortælling. Hvilke værdier er i spil? Hvilke værdier lever fortællingen op til? Hvilke værdier lever fortællingen ikke op til? Er der dilemmaer, dvs. konflikter mellem 2 eller flere værdier?
Trin 5: I plenum hører de små grupper hinandens fortællinger samt relationen i forhold til værdigrundlaget. Alle kan stille spørgsmål og komme med kommentarer til koblingen mellem fortællingerne og værdigrundlaget.
Som hjælp til ”De fem trin” kan det være en fordel at stille spørgsmål som ”Hvad skete der?”, ”Hvad var vendepunktet?”, ”Hvordan tror du borgeren oplevede hændelsen?”, ”Hvad nu hvis du i stedet havde gjort sådan og sådan…?”, ”Kan du nævne et eksempel?”.
Alt i alt er processen ”De fem trin” med til, at ledere og medarbejdere gennem historiefortælling får skabt en fælles forståelse for organisationens værdier og identitet. Med andre ord er metoden med til at gøre organisationen til det, der fortælles om den.
Ønsker du at vide mere
Du kan læse mere om historiefortælling, værdier og identitet i bøgerne:
- Tove Heidemann m.fl.: ”Værdigrundlag og selvevaluering på frie kostskoler”, Danmarks Pædagogiske Uni-versitet, København 2001
- DSR/FOA Etikarbejdsgrup-pe: Rapport om Ældreområdet, november 2001
- Mads Hermansen: ”Skolens fortælling om sig selv – en narrativ vinkling”, KLIM 1999
- Marianne Horsda: ”Livets fortællinger – en bog om livshistorier og identitet”, Borgen 1999
- Rolf Jensen: ”The Dream Society”, Jyllands-Postens Erhvervsbøger, 2000
|