|
Hvad med M´et i BUM-modellenLæs artiklen herunder eller download den ved klik på nedenstående link!
| |
|
Bestiller-Udfører-Modtager-modellen (BUM-modellen) indføres i disse år i stigende grad på ældreområdet i landets kommuner bl.a. som en konsekvens af fritvalgsordningen. I den forbindelse bliver det ofte visitationsprocedurer, økonomistyring, klarere ansvars- og opgavefordeling mv. der kommer i fokus, fremfor det fru Jensen lægger vægt på. Af afdelingsleder Hanne Bjørnlund Carlsen, Frederikshavn Kommune og konsulent Ole Thinggaard Eriksen
|
|
BUM-modellen på ældreområdet
|
|
BUM-modellen er ikke et nyt fænomen i den kommunale verden. En organisatorisk adskillelse af dem der bestiller og dem der udfører har således i årevis være praktiseret på teknik- og miljøområdet. Det nye er, at modellen vinder mere og mere indpas på de mere bløde områder, som eksempelvis ældreområdet. Når BUM-modellen indføres på ældreområdet er det vigtigt, at man som udgangspunkt husker, at man har med mennesker at gøre. I modsætning til teknik- og miljøområdet er brugerne eller modtagerne mere synlige på ældreområdet. Forstået på den måde, at ydelserne på ældreområdet udføres i det direkte møde med brugerne, hvilket ikke kan siges om teknik- og miljøområdet, hvor ydelsen eksempelvis er vedligeholdelsen af et parkanlæg eller anlægning af en cykelsti. Forskellene i ydelserne nødvendiggør derfor også forskellige tilgange til den måde, hvorpå BUM-modellen skal fungere i praksis. Det er vigtigt at tilgangen ikke er rigid eller mekanistisk, men derimod fleksibel og individuel. På ældreområdet skal BUM-modellen bl.a. sikre, at der er en ensartet tildeling af ydelser, at der er en velfungerende og fleksibel fritvalgsordning, hvor brugerne har overblik over deres valgmuligheder og at brugerne får den ydelse, de har krav på.
|
|
Det som fru Jensen lægger vægt på
|
|
I Frederikshavn Kommune fokuseres der meget på, at mødet med brugerne skal være funderet i værdier for Omsorg og Pensionsafdelingen. Hvilke værdier, der er tale om, skal der findes frem til i en proces, hvor bl.a. brugerne er inddraget. Det er således helt centralt, at værdierne kommer til at afspejle det, som brugerne lægger vægt på. Med flere udførere eller leverandører - som en konsekvens af fritvalgsordningen - er det intentionen, at værdierne for mødet med brugerne kommer til at stå som det fremtidige fælles omdrejningspunkt. Alle udførere skal leve op til værdierne for mødet med brugerne, hvad enten de er offentlige eller private. Ved at der udarbejdes et fælles værdigrundlag for mødet med brugerne, og herigennem også en dialog om kvalitetsstandarden, får ledere og medarbejdere fra såvel bestillere og udførere samt modtagerne en fælles opfattelse af, hvad der skal lægges vægt på i forbindelse med, at der træffes beslutninger og handles i forhold til brugerne. Det fælles værdigrundlag skal være det kit, der binder bestillere, udførere og modtagere sammen, og være med til at give BUM-modellen et "menneskeligt ansigt", hvor der ikke kun er fokus på eksempelvis visitationsprocedurer, taxameterprincipper i økonomistyringen og detaljerede kvalitetsstandarder. Værdistyringen vil samtidig kunne fungere som et svar på de bureaukratiske faldgrupper, der kan være i BUM-modellen. Værdistyringen repræsenterer således en anden indgang til styring af ældreområdet, hvor der lægges vægt på at bestemte værdier og forventninger er styrende for adfærd og handlinger fremfor mål, regler og standarder, som fremmer nogle mere bureaukratiske styringsmekanismer. I værdistyringen er tanken den, at mål og kvalitetsstandarder angiver retningen, mens værdierne angiver det rum medarbejderen selv kan udfylde i sit arbejde. Værdierne sikrer den enkelte medarbejder større frihed til at handle fleksibelt i forhold til brugernes behov og situation. Heri ligger også en erkendelse af, at det ikke kan lade sig gøre, at beskrive enhver situation i forhold til brugeren udtømmende i kvalitetsstandarder mm., hvorfor der er behov for andre styringsmekanismer. Denne erkendelse er ikke mindst gældende i forhold til ældreområdet, hvor brugerne er meget forskellige og har meget varierende behov. Værdierne skal sikre den enkelte medarbejder større frihed til at handle fleksibelt i forhold til brugernes behov og situation.
|
|
Brugernes oplevelse af kvalitet i centrum
|
|
For at det som fru Jensen lægger vægt på, for alvor skal blive en central del af styringen i BUM-modellen er det samtidig væsentligt, at spørge fru Jensen om hun faktisk oplever, at udførerne lever op til værdierne. Derfor vil der blive foretaget undersøgelser blandt alle brugerne, der skal vise om brugerne mener, at udførerne lever op til værdierne. Resultatet vil blive offentliggjort i et kvalitetsregnskab og dermed har brugerne også et bedre grundlag, når de skal træffe beslutning om leverandør i henhold til fritvalgsordningen. Med kvalitetsregnskabet får Frederikshavn Kommune samtidig et udviklingsredskab, der skal anvendes internt i forhold til egne udførere, men også indgår som en del af kvalitetskontrollen i forhold til såvel de private som de kommunale udførere. Brugerne skal være med til at definere indsatsområderne med henblik på videreudvikling af ældreområdet. På baggrund af resultaterne af målingerne kan der udarbejdes handlingsplaner, der beskriver hvordan organisationen, herunder de enkelte udførere, kan blive endnu bedre til at leve op til værdigrundlaget og dermed være med til at kvalitetsudvikle området fremover.
|
|
Opsummering
|
|
For os at se er det en god ide, at indføre BUM-modellen set i lyset af de udfordringer, der er på ældreområdet med knappe ressourcer, fritvalgsordningen, de stigende forventninger osv. Med henblik på at undgå, at BUM-modellen blot bliver en mekanisk størrelse er det imidlertid vigtigt, at man husker at BUM-modellen er til for brugerne og ikke omvendt. Brugerne bør derfor inddrages i såvel tilrettelæggelsen af BUM-modellen, formuleringen af værdierne for mødet med brugerne, der skal være det fælles omdrejningspunkt og deltage i vurderingen af kvaliteten af de ydelser, der bliver leveret.
|
|
|
|
|