"Pythea adskiller sig, efter min opfattelse, ved ikke alene at være professionelle som det fleste, men også ved at være personlige. De var til alle tider nærværende og man havde altid opfattelsen af at blive hørt. Samarbejdet virkede mere tæt."

Direktør i kommune i Sønderjylland

Om os

Historien

Pythea blev stiftet i 2002. Afsættet var at omsætte vores mange ideer og erfaringer med offentlig forvaltning til konsulentpraksis. Rejsen har siden ført os gennem mange samarbejder og opgaver, og har også bevæget os over i den private sektor. Vi ser en gevinst for alle parter i en fortløbende udvikling, og ser også mange elementer til gensidig inspiration og udvikling mellem den offentlige og den private sektor.

 

I 2011 fusionerede vi med EKL CONSULT (Etik, Kvalitet og Ledelse). Efter fusionen står Pythea med stærke kompetencer inden for alle de store kommunale serviceområder skole, dagtilbud, det specialiserede socialområde, sundhedsområdet og ældreområdet.  

 

Navnet "PYTHEA" har vi fundet inspiration til flere steder. For det første i historien om Pythia, som ifølge græsk mytologi skulle være præstinde/sandsiger ved Apollons orakel i Delphi. En anden inspirationskilde har været Pytheas, en græsk matematiker, astronom og opdagelsesrejsende, som i årene omkring 325-350 f. kr. bl.a. rejste i Norden. Pytheas udviste med sin rejse til Norden en nysgerrighed for et geografisk område, som ikke blandt kollegerne i samtiden havde den store interesse.

 

Med "PYTHEA - se nye muligheder", vil vi gerne signalere, at vi kan hjælpe med at omsætte en bunke forskellige komplekse data til mere lettilgængeligt materiale samt at vi indgår i den opdagelsesrejse, det ofte er, at igangsætte strategiske og strukturelle udviklingstiltag i en organisation.

Vi har hele tiden en respektfuld og helhedsorienteret tilgang i vores bevidsthed og lægger også vægt på, at kundens kapacitet og kompetencer inddrages i samarbejdet.

Pythea • Nyvej 10 • 9500 Hobro • tlf. 98520061 • Kontakt os via email
Billede16

"Produktet og processen har været handlingsorienteret. I forløbet bliver alt sagt og skrevet på en ordentlig måde – også det negative. Formidlingen har været i top."

Direktør i kommune i Midtjylland