Organisation og ledelse
Ledelse- og organisationsudvikling
God ledelse er ofte afgørende for en effektiv og fleksibel opgaveløsning. Med opgave- og strukturreformen er ledelsen i høj grad blevet omdrejningspunkt for hele omstillingsprocessen ligesom der hviler et betydeligt arbejdspres på de offentlige ledere.
Vi etablerer og indgår sammen med samarbejdspartnere i udviklingsforløb for ledergrupper, og indgår også i konkrete coachingforløb.
Vores tilgang til organisationsudvikling er fremadrettet og positiv, hvor vi hjælper med at lægge "overlæggeren" på et højt men realistisk niveau.
Ledelsesbaseret Coaching og supervision
"Når man coacher som leder, skal man coache som leder..."
LEDELSESBASERET COACHING
Ledelsesbaseret coaching et muligt svar på de mange udfordringer, den moderne leder står overfor. Det handler om at synliggøre visioner, værdier, mål, økonomiske rammer og strategier, give løbende feedback, og så coache på det råderum, medarbejderen kan agere i.
Indføring af ledelsesbaseret coaching er således ledelsesværktøj, hvor lederne (og medarbejderne) får et indblik i og lærer, hvordan ledelsesbaseret coaching kan anvendes i forhold til at igangsætte og skabe læreprocesser, hvor medarbejdernes egne ressourcer, udvikling og ambitioner kobles i en arbejdsmæssig kontekst.
Ledelsesbaseret coaching er et ledelsesværktøj på linie med en række andre værktøjer, hvis fællesnævner er at skabe resultater på de områder, hvor organisationens succeskriterier er
defineret og kendte – eller bliver kendt gennem den ledelsesbaserede coaching.
I coachingsamtalen gøres aktiv brug af ledelsespositionen:
• inddrage organisationens visioner, værdier, mål, økonomiske rammer og strategier
• inddrage medarbejderens opgaver og funktioner set i den organisatoriske sammen-hæng
• være aktiv samskabende på samtalens mål og indhold
• skabe sammenhæng mellem organisationens mål og de mål, der er for medarbejderens kompetence og praksisformer samt udvikling heraf
Vi kan hjælpe med
• få synliggjort organisationens succeskriterier
• drøftet og klarlagt ledelsesfilosofien, f.eks. på et lederseminar hvor ledelsesgrundlaget frembringes
• få ledelsesbaseret coaching defineret i sammenhæng med de andre ledelsesværktøjer
• træne ledere og medarbejdere på semnarer i coachingsamtaler (træningen forgår med baggrund i den anerkendende metode, den løsningsfokuserede metode, den cirkulære metode og den narrative metode)
• være tovholdere i processen
• løbende give sparring i forbindelse med indførelse af ledelsesbaseret coaching
• evaluere om ledelsesbaseret coaching har den ønskede effekt
-------------------------------------
SUPERVISION
Udgangspunktet er at gå på opdagelse i egen forståelse, opfattelse og forklaring af problemstillinger samt udvikling af ressourcer og faglighed ift. den pågældende problemstilling, Udgangspunktet er at medarbejderen selv har bedt om supervision
på en given problemstilling.
Vi kan hjælpe med
• være ekstern supervisor
• lære organisationen at bruge supervision som en struktureret samtaleform
Debat- og beslutningsoplæg
Det er væsentligt, at beslutninger på såvel politisk som administrativt niveau træffes på et veldokumenteret grundlag.
Pythea udarbejder analyser, debat- og beslutningsoplæg på en række områder inden for den offentlige opgavevaretagelse. Materialet præsenteres i en overskuelig og lettilgængelig form, så det også reelt kan udgøre et grundlag for dialog og beslutning. Vores spidskompetencer ligger på de organisatoriske felter samt inden for de store serviceområder – skole, dagpasning, beskæftigelse, kultur, handicapområdet, ældre samt udsatte børn, unge og familier.
Politikker og strategier
Tydelige mål i en organisation er væsentlig for en god udvikling. Vi understøtter på en række felter arbejdet med udarbejdelse af såvel politiske som ledelsesmæssige mål og strategier.
I arbejdet med politikker og mål lægger vi altid vægt på en god proces med en høj grad af inddragelse af de valgte aktører. Derved kan vi sammen med kunden være med til at sikre den bedst mulige forankring og implementering af de opstillede mål.
Vores erfaringsgrundlag rummer både meget smalle forløb med en begrænset deltagerkreds samt mere vidtgående og længerevarende procesforløb med en bred deltagerkreds varierende sammensat af kompetencer og faggrupper.
Udviklings- og konsulentopgaver
Pythea indgår i udviklings- og konsulentopgaver på en række områder, både som generalister og på mere specialiserede områder.
Vi og vores samarbejdspartnere har erfaring for at indgå i både store og mindre store organisationer, og kan ved hjælp af vores ledelsesmæssige baggrund, samt vores analytiske og personlige egenskaber indgå på flere niveauer.
I organisationer tilrettelægger vi – eller indgår i allerede tilrettelagte forløb, hvor der skal ske en forbedring af indsatser, implementeres nye redskaber/metoder eller foretages ændringer af organisatorisk karakter. Vi tænker ofte med, når ledelsen tilrettelægger selve strategien for forløbet.
Vi lægger vægt på at bruge organisationens ressourcer så optimalt som muligt, og indgår gerne i opgaver, hvor der er en høj grad af involvering med organisationen selv, idet der herved sikres størst muligt ejerskab. Når vi indgår i udviklings- og konsulentopgaver, så opstiller succeskriterier for samarbejdet - klare mål og resultatforventninger.
Kompetenceudvikling
Du kan få konsulentbistand til at arbejde med kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling styrker den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling.
Samtidig er kompetenceudvikling et redskab for organisationer, der ønsker at blive endnu bedre til at løse nuværende og kommende (måske ukendte) opgaver.
Vi giver inspiration til planlægningen og den praktiske gennemførelse af projekter om kompetenceudvikling.
Vi kan bistå med at
• udforme et proces- og projektdesign for projekt om kompetenceudvikling
• integrere kompetenceudvikling i organisationens nuværende dagligdag, f.eks. medarbejderudviklingssamtaler
• holde seminar om kompetenceudvikling
• skabe opbakning ved at involvere medarbejdere og ledelse aktivt i at arbejde med kompetenceudvikling
• skabe sammenhæng mellem din organisations værdigrundlag, kompetenceudvikling og medarbejdernes jobprofil.
Personaletilpasning og rekruttering
Vi har stor ekspertice tilknyttet på dette område...
De rette personer til opgaverne
Når der er overblik over opgaverne og strukturerne i din forvaltning, skal ledelsen først og fremmest sikre, at en kompetent leder- og medarbejdergruppe kan løfte opgaven.
Med eksempelvis nedskæringen i personalegruppen er der situationer, hvor der er overkapacitet af medarbejdere. Den kritiske fase, hvor "kabalen skal gå op" kan være hård, og de fleste ønsker nok, at processen kan komme til at ske ud fra objektive kriterier – og på en værdig måde.
Opgaven kan løses på flere måder, men under alle omstændigheder vil der være usikkerhed omkring, hvordan et "nyetableret" team vil komme til at løse såvel gamle som nye opgaver.
Der er dog gode råd at hente.
Målet er fagligt velfunderede og velfungerende teams, og vi kan inddrage forskellige
former for test og indikatormodeller i løsningen af opgaven.
BUM-model og Kontraktstyring
Du kan få hjælp til at indføre BUM-model og kontraktstyring
I Bestiller-Udfører-Modtager-modellen (BUM-modellen) opdeles organisationen i henholdsvis en bestillerenhed og en eller flere udførerenheder med henblik på, at skabe en bedre og mere effektiv opgavevaretagelse til gavn for modtagerne. Bestillerenheden løser yndighedsopgaver – dvs. visiterer borgerne, fører tilsyn med kvaliteten af de leverede ydelser, informere brugerne og bestiller opgaverne løst hos udførerne. Udførerne kan eksempelvis være et
kommunalt plejehjem, et hjemmeplejedistrikt, en børnehave, en vuggestue eller forskellige private leverandører. BUM-modellen vinder i stigende grad indpas i den kommunale organisation bl.a. som en konsekvens af fritvalgsordninger på eksempelvis ældreområdet og børneområdet.
BUM-modellen kombineres ofte med kontraktstyring af såvel bestillerenheden og udførerne.
Indførelse af BUM-modellen og kontraktstyring er en stor opgave som nødvendiggør meget
forberedelse og planlægning. EKL CONSULT har erfaring med at tilrettelægge og deltage i processen i forbindelse med indførelsen af BUM-modellen og kontraktstyring fra andre kommuner.
Vi kan hjælpe dig med, at
•forberede og tilrettelægge indførelsen af BUM-modellen
• omorganisere den eksisterende organisation i henholdsvis en bestiller- og udførerenhed
•udarbejde nye samarbejdsstrukturer – herunder revurderinger af de enkelte stillingsbeskrivelser
• udarbejde kontrakter i forhold til udførerne, hvad enten de er private eller kommunale, hvori der indgår værdier, mål, resultatkrav, "spilleregler" for kontraktstyringen, økonomibeskrivelse, opfølgning mv.
• tilpasning af organisationen til intern kontraktstyring
• tilpasse økonomistyringen til BUM-modellen og den interne kontraktstyring
• gennemføre leder- og personaletræning, der giver ledere og medarbejdere forståelse for at arbejde i en organisation styret efter principperne i BUM-modellen og intern kontraktstyring
Andet steds på hjemmesiden findes uddybende artikler om såvel BUM-modellen som
kontraktstyring.